Projekt 3

Projekt 3 er vores sidste projekt på 1. semester og er derfor også vores afsluttende eksamensprojekt. Det er en individuel mundtlig eksamen, som indebærer at vi skal lave følgende:
– En plakat
– Procesportfolio
– Præsentationsportfolio kodet fra bunden


Mandag d. 24 November
Vi mødtes i auditoriet med Andrea til kick-off, hvor vi fik mulighed for at stille uddybende spørgsmål til projektbeskrivelsen og eksamen.

Senere på dagen, efter kode undervisning med Thomas var afsluttet, satte jeg mig for at færdiggøre min procesportfolio.

Tirsdag d. 25 November
Vi havde Photography Essentials med Jesper, hvor vi fik som opgave at tage portræt billeder samtidig med at vi fik en grundig introduktion til basics af fotografering – iso, lukkertid, blænde, og de mest brugbare tools i Lightroom Classic.

Jeg har arbejdet på procesportfolioen og lavet en plan for dagene samt forventninger til hvad jeg skal nå i de følgende uger. Jeg vil bruge dette indlæg som en form for kalender/plan for projektet og hjælpe mig med at give mig struktur og overblik.

Onsdag d. 26 November
I dag havde vi kode undervisning med Thomas fra 8:15-15:30. Jeg havde også mit tredje og sidste møde med min “studiemakker på tværs” gruppe.

Thomas sagde at man ikke burde fokusere så meget på at få færdiggjort sin procesportfolio nu, og at det var vigtigere at begynde på kode.

Liste over ting der skal være klar til silent feedback:
– Definere og research af målgruppe
– StyleTile
– Wireframe

Jeg så en YouTube video om design thinking for at blive reminded om det – link til videoen. Brugte også noget tid på pinterest for at få noget inspiration.

Efter at have fået noget inspiration. Prøvede jeg at finde ud af hvilke farver jeg vil have ved brug af https://color.adobe.com og fandt fonts gennem https://fonts.google.com og https://fonts.adobe.com/
Jeg begyndte så småt på styletile og wireframe. Jeg lavede dem på samme tid, og ændrede accordingly.


01/12/25 – Silent Feedback
Vi havde silent feedback i dag, hvor vi kunne se hinandens idéer, få og give feedback til hinanden.


Jeg valgte lidt at gå en anden vej med mine wireframes og styletile…


Jeg havde lidt svært ved at finde ud af hvilke projekter jeg ville inkludere. Men, jeg endte med at få lavet et visitkort til mig selv som fotograf, og et logo til min veninde, som er bryllupsfotograf. Jeg brugte Illustrator til begge projekter.


I ugen op til afleveringen, fik jeg lavet en tjekliste, som hjalp mig med at holde overblik over de ting der skulle være færdig.

Torsdag d. 18 december
Jeg mødtes med Mostafa henne på skolen, ligesom jeg havde gjort alle de andre dage i løbet af ugen. Mit mål for dagen var, at blive færdig med procesportfolio, plakat og afleveringsdokumentet.

Jeg ville ideelt set gerne være færdig med det hele i dag, så jeg ikke behøvede, at gøre så meget andet end at uploade min aflevering til WiseFlow i morgen.

Min procesportfolio var jeg næsten allerede færdig med, da jeg tidligere i projektforløbet havde prøvet at få den færdiggjort… så det gik primært ud på at tilføje detaljer som manglede og se den igennem.
Update: Det tog alligevel længere tid end forventet at få den færdiggjort.


Studiegruppe refleksion
Da projektet startede, havde min projekt 2 gruppe og jeg talt om at være studiegruppe igen, men da projektet startede blev der oprettet en sparringsgruppe på messenger med andre fra mit hold. Formålet var at vi kunne sparre med hinanden. Selvom jeg ikke deltog aktivt i sparringsgruppen, så var det stadig rart på en eller anden måde, at kunne se hvad andre fra klassen strugglede med og jeg fik også svar på nogle ting selv. Jeg ville gerne ha’ været mere aktiv i sparringsgruppen, men der var så mange, at jeg bare var en aktiv læser i stedet.
Ugen op til afleveringen mødtes jeg med Mostafa henne på skolen, hvor vi sammen hjalp hinanden igennem projektet og kunne give hinanden støtte. Vi havde booket nogle lokaler, hvor vi kunne få stilhed til at arbejde på hver vores projekt. Det var rart nok at have nogen man kunne tale om projektet med. Jeg synes det hjalp meget at vi mødtes op på skolen. Det er meget nemmere at mødes fysisk end at skulle have alt digitalt, især hvis man har spørgsmål eller noget man lige hurtigt vil have feedback på.


Refleksion af projektet
Jeg føler mig allerede stresset og det kun dagen efter kick-off 😀

Det har været et lidt stressende projekt, hvor jeg ikke rigtig har følt mig særlig kreativ eller inspireret til at finde på idéer til et design af min hjemmeside. Jeg synes det var meget svært, især fordi jeg måske godt kunne have nogle idéer til hvordan det kunne se ud, men så blev jeg begrænset af, at jeg ikke rigtig følte mig særlig comfortable i hverken html eller css, da jeg ikke før har brugt det. Jeg føler, at jeg valgte at gå en lidt mere simpel vej ift. mit design end jeg kunne ha’ gjort. Derimod føler jeg at jeg har fået en bedre forståelse for hvordan man laver wireframes, styletiles, og også fået bedre forståelse for kodning. Det er meget rewarding når noget endeligt virker og man kan se sit færdige resultat. Det har været hårdt at skulle stå for hele projektet selv, men også dejligt på en måde. Jeg tror, jeg er tilfreds nok med det færdige resultat.